Et blomstrende og velfungerende kultur- og foreningsliv er en hjertesag for Radikale Venstre. Her et udpluk af vores kultur- og foreningspolitiske holdninger:
Vi værdsætter et mangfoldigt og innovativt kulturliv
Derfor er det vigtigt at vi som kommune er løftestang for synliggørelse af vores ildsjæles kulturelle initiativer, nye som etablerede, så vi øger chancen for succes og økonomisk bæredygtighed. Derfor foreslår vi:
- En synlighedsstrategi for kulturen, der bl.a. indeholder en digital kulturguide, som tilbyder overblik og fælles markedsføring.
- En kommunikationsmedarbejder dedikeret til foreninger og kulturaktører, som skal sparre med de foreningsfrivillige om hvordan de når unge som gamle nås på sociale medier.
- Vi bakker op om Kulturpasset, der sikrer børn, unge og deres familier gratis kulturoplevelser.
Foreningslivet skal også være meget mere synligt!
Både fysisk og online. Til glæde for vores nuværende borgerne, men også for at vise potentielle tilflyttere vores mange fællesskaber. Guldborgsund Kommune er en af de kommuner med flest foreninger pr. indbygger. Den styrke skal vi ikke putte med, den skal udnyttes og synliggøres! Derfor foreslår vi:
- Digital foreningsguide, der skaber overblik og inspirerer til deltagelse.
- Kommunen bør støtte etableringen af foreningsbutikker i købstædernes midtbyer. Butikker der kan skabe liv på tværs af foreninger, inspirere til deltagelse og synliggøre områdets fællesskaber overfor turisterne og andre potentielle tilflyttere. Lad os vende udviklingen med døende bymidter. Foreningsbutikkerne kan være et lille skridt på vejen, hvis vi griber det rigtigt an.
Fokus på god madkultur
Vi bor i Danmarks spisekammer, med masser af lækre og sunde råvarer.
- Vi bakker derfor også hjerteligt op om Madens Folkemøde! Det skal fortsætte og videreudvikles. Det er en investering i turismen, men også i os selv og vores kultur.
- Det gode måltid skal fremmes lige fra vuggestuen til plejehjemmet, derfor arbejder vi for gratis mad i daginstitutioner og skoler.
En kultur der ikke bange for forandring
Vi står midt i grøn omstilling, og vi skal fremme en kultur hvor vi tænker bæredygtighed ind på tværs af alle områder. Hvor vi tør ændre vores vaner. Kommunen skal bidrage til at skabe fysiske rammer der fremmer en kultur med bæredygtighed for øje.
… Men vi er slet ikke færdige! Send os dit indspark til en god kultur- og foreningspolitik, og lad os sammen skabe en levende kommune fyldt med oplevelser og fællesskab.
indspark@radikale-lf.dk
Vi håber at du vil stemme os i byrådet, så vi kan arbejde for at realiserer vores idéer.
Tak fordi du læste med!
Hav en fantastisk dag!
Rig på kultur og fællesskab